Hvem er vi?

Paint’R er en dansk virksomhed, der gentænker måden, maling pakkes og anvendes på. Vi har udviklet et innovativt og mere bæredygtigt emballagesystem, hvor maling leveres i fleksible poser i stedet for traditionelle spande. Det gør malerarbejdet nemmere, reducerer spild og mindsker miljøbelastningen.

Bag Paint’R står et dedikeret team af iværksættere med fokus på design, funktionalitet og bæredygtighed. Virksomheden ledes af Sofie Winge-Petersen, Victoria S. Søgaard og Johan C. S. Vangstrup, som sammen arbejder for at skabe smartere og grønnere løsninger til malerbranchen.

Vores mission er enkel:
At gøre malerarbejdet mere effektivt og mere bæredygtigt.

Hvad gør vores produkt specielt?

Plastik posen og papkassen er designet til at gøre malerarbejdet mere praktisk og effektivt. Den kan nemt åbnes og giver mulighed for at male direkte fra papkassen. Vores emballage kan bruges sammen med almindeligt malerværktøj, så arbejdet bliver lettere.

Emballagen er udviklet med fokus på miljøet: Ved at reducere mængden af plastik og mulighed for genanvendelse af papkassen, kan vi reducere unødig spild.

På den måde kombinerer produktet funktionalitet og bæredygtighed i ét smart design, der gør det lettere og grønnere at gøre-det-selv.

Fold, klar, mal

Klar på sekunder

Køb her

Fra skærm til væg

Vi bestræber os på at skabe mest mulig lighed imellem farven på en skærm og hvordan farven ser ud i virkeligheden. Det gør vi bl.a med brug af generativ AI, så vi skaber ensartethed i billederne og prøver at farve-matche bedst muligt.

Alle vores tekster og billeder bliver selvfølgelig gennemtjekket af os, inden de bliver offentliggjort her på webshoppen.

Der kan være stor variation imellem skærmindstillinger, lysindfald og skygger i de rum der skal males samt indretning og personlig stil. Derfor anbefaler vi at man starter med et farveark, for at finde det bedst mulige farvematch til netop dig!